Kunsten at blive hørt
Det kan være godt at få det sagt på den rigtige måde: Når andre løber med æren for ens arbejde. Når man bliver snydt lønmæssigt eller bare ønsker en højere løn, fordi man har fortjent det. Når der er for lavt til loftet i debatten. Når folk går fejl af, hvad man mener. Når man gerne vil overbevise andre om noget.
Stedet, tiden, situationen kan være så meget: Et forhandlingsbord. Et brev. På arbejdet. Derhjemme. I foreningen. Med lyst eller ulyst til udfordringen.
Uanset tid og sted er det nemmest at blive hørt, hvis man ved, hvad man vil. Den gode nyhed er, at det kan læres. En portion viden, spædet op med lidt vilje og træning – og vupti. Så kan du forhandle din egen løn eller tage kampen op for en anden god sag. Det behøver slet ikke være en kunst at blive hørt.
Lønforhandling kan læres
Jeg holder foredrag om lønforhandling og tro det eller ej: På tre timer kan man lære at forberede en forhandling og gennemføre selve mødet.
Jeg har specialiseret mig i spørgsmålet om kvinders løn, men jeg holder foredrag for både kvinder og mænd. Mænd kan lære en masse af at høre, hvor de er gode og mindre gode.
Varighed: Fra 30 minutter til tre timer. Jo længere tid jeg får, jo mere kan jeg komme i dybden, men jeg skræddersyr indholdet til deltagerne, så kontakt mig og hør, hvad jeg vil foreslå jer.
Uanset længden, koncentrerer jeg mig om at hente gode råd fra tips & tricks kassen. Jeg er optaget af, at deltagerne får konkrete og brugbare anvisninger med hjem. Mit mål er at opmuntre især kvinderne til at kaste sig ud i lønkampen. Forhandling er ikke så svært, som det lyder. Og det er da bare uforståeligt, at vi fortsat lever i et samfund, hvor mænd får mere i løn for samme arbejde!